Krav til dig som købmand

 

Kompetencer:

At være købmand kræver mod og handlekraft. Du skal være parat til at føre an og skabe begejstring og engagement. Og det kræver, at du er bevidst om dine mål og kan fastholde en klar kurs.

Din succes som købmand bliver målt på din evne til at skabe positiv omsætnings- og indtjeningsudvikling inden for rammerne af et kædekoncept. Samtidig er opretholdelse af høj og ensartet kundeservice samt arbejdsglæde blandt medarbejderne afgørende for succes.

Som købmand skal du mestre lederrollen og udvise stærk faglighed og personlighed. Optimalt set har du 3-5 års erfaring som købmand, varehuschef eller uddeler samt en grundlæggende lederuddannelse og relevante fagspecifikke uddannelser.

Ledelse:

  • Du skal udvikle butikken proaktivt, være initiativrig og hele tiden være et skridt foran dine konkurrenter.
  • Du skal implementere en lokal handlingsplan og sikre, at medarbejderne inddrages og kan efterleve strategiens mål.
  • Du skal gå forrest og vise handlekraft og engagement, så du motivere dine medarbejdere til implementering af forandringer.
  • Du skal bidrage til udvikling af kæden gennem vidensdeling og erfaringsudveksling med andre butikker.

 

 

Faglighed:

  • Du skal have erfaring med efterlevelse af et stærkt kædekoncept.
  • Du skal kunne dokumentere resultater på salgsoptimering og mersalg i butik.
  • Du skal have erfaring med kundeservice og kundekontakt.
  • Du skal være vant til at arbejde med drifts- og omkostningsstyring, herunder budgethåndtering, fastlæggelse af nøgletal, nedbrydning af mål m.m.

Personlighed:

  • Du skal tage ansvar for fælles værdier og mål ved at optræde loyalt, ærligt og oprigtigt.
  • Du skal se muligheder, være åben, målrettet og effektivt i arbejdet med at opnå resultater.
  • Du skal sætte kunden i centrum og altid tænke i bedre og nye muligheder for dine kunder.